At arbejde traumeinformeret betyder, at jeg dels har stor viden om traumer, dels har stor erfaring med hvordan de bedst kan blive behandlet. Jeg vil i dette blogindlæg beskrive hvad traumer er, og til sidste beskrive hvad du kan forvente hvis du starter i et forløb hos mig.
Hvad vil det sige at have traumer? For år tilbage anvendte man primært termen “psykisk traume” i forbindelse med meget voldsomme hændelser (for eksempel krigstraumer eller voldtægt), som enhver ville forstå/forvente kunne give ar på sjælen. Hvis man udelukkende forstår traumer på denne måde, kan det virke lidt galt, at skulle tale med en psykolog, der arbejder traumeinformeret, hvis man for eksempel har brug for hjælp til sin angst, stress, overtænkning eller depressive tilstande. Flere vil tænke, at de ikke har traumer, og at de aldrig har oplevet noget voldsomt eller traumatiserende, som kan ligge til grund for deres udfordringer.
Med tiden er vi begyndt at forstå traumer langt bredere, og som noget alle har i større eller mindre omfang. Kort og simpelt fortalt kan et traume opstå, når vi møder noget i livet, hvor vi ikke har mulighed for at udtrykke vores naturlige reaktion. De færreste dyr på savannen får traumer, til trods de kan blive jagtet på livet. Det, der især adskiller os mennesker fra dyrene på savannen, er, at dyrene stort set altid færdiggør deres naturlige respons, som er at flygte, kæmpe eller fryse (en tilstand hvor det jagtede dyr kortvarigt spiller død for at overleve, for derefter at flygte og/eller ryste oplevelsen af sig).
Da vi mennesker har en reflekterende del i vores hjerne, kan eksempelvis skam eller frygt for noget, vi forestiller os, bevirke, at vi ikke kan reagere i overensstemmelse med vores behov og færdiggøre vores naturlige/biologiske respons. Derved opstår der en form for tidslomme i os med uforløst energi, som for nogle mennesker kan “sidde fast” i et helt liv, hvis ikke det forløses. Derved har vi fået et traume. Den form for tidslomme kan opstå som følge af et væld af oplevelser, selv om det er individuelt, hvem der reagerer på hvilke oplevelser. Det er altså ikke oplevelsen i sig selv, der giver et traume, men den indvirkning hændelsen har på individet. Hændelser kan være stort set hvad som helst, vi har oplevet i livet – stort som småt: At være blevet drillet/mobbet i skolen, fald af en hver slags, nogen der råbte højt, konflikter, operationer, at føle sig ladt alene, at miste en ven og pludselige høje lyde. Det kan selvfølgelig også være forhold, som vil traumatisere de fleste, såsom krig, voldtægt og dødelig sygdom.
Der findes primært 2 typer af traumer; choktraumer (dette kan i værste fald føre til diagnosen PTSD) og udviklingstraumer/tilknytningstraumer (kan føre til diagnosen C-PTSD). PTSD kan udløses på baggrund af chok, som kan været forbundet med en eller flere enkeltstående hændelser. Eksempel på et scenarie, der KUNNE udløse PTSD hos nogle: En person overfaldes på gaden en mørk aften. For denne person sætter det spor; det bliver farligt at gå på gaden i mørke, fremmende kan virke farlige. Denne oplevelse sætter sig i kroppen som en tidslomme, hvor der nemt vækkes ængstelse og vagtsomhed i nutidige situationer. C-PTSD handler om komplekse traumer (derfor C), hvor ubehaget har stået på i lang tid og ofte i en nær relation. Eksempel på et scenarie: Et barn vokser op i et hjem med meget alkohol og højt konfliktniveau. Barnet kan ubevidst komme til at konkludere/føle “jeg skal stå til rådighed for andre, for at være elsket” (måske udvikler denne person et stort behov for at pleace andre) eller “det er min skyld”. Kærlighed og konflikt hænger sammen. “Det er mine følelser, der er forkerte”. Dette sætter sig fysisk i kroppen og indvirker på selvbillede, selvværd, følelsesliv og i relation til andre.
Hvordan foregår det traumeinformerede arbejde i klinikken ? Som nævnt ovenstående har jeg en viden om traumer, hvordan de kan være skjult samt hvordan man kan komme til at tro, at det er noget helt andet der er problemet. Det tricky er nemlig, at du kan have traumer uden at vide det. Symptomerne på traumer er nemlig også symptomer på en lang række af andre tilstande. De klassiske traumesymptomer kan opdeles i akutte og langsigtede. De akutte er: overstimulering (tankemylder, høj puls, sved, muskelspændinger og åndedrætsbesvær), muskelspændinger (Kroppens organer og muskler forbereder sig på en trussel), dissociation ( en følelse af at “space ud” eller på anden måde distancere sig fra oplevelsen) og hjælpeløshed/stivnen (en følelse af at være handlingslammet og opgivende). De langsigtede er: Psykiske symptomer (angst, depression, øget irritabilitet, flashbacks, undgåelsesadfærd, følelsesløshed, panikanfald og afhængighed), fysiske symptomer (kronisk træthed, søvnproblemer, hovedpine, migræne, kroniske smerter, fordøjelsesvanskeligheder og hudsygdomme). Adfærdsmæssige forandringer (tilbagetrukkethed, manglende evne til at forpligte sig eller at indgå i meningsfulde relationer).
Traumerne opstår ofte som følge af magtesløsheden, snarere end af selv hændelsen. Kroppen fastlåser den energi der blev mobiliseret under traumet, hvilket forhindrer heling og skaber vedvarende symptomer.
Jeg har klienter, der kommer i min klinik, som har gået i samtaleterapi i årevis, men som fortsat føler at “noget er galt”, og at der fortsat er symptomer. Sagen er den, at traumer manifesterer sig i kroppen som en form for låst energi, som ikke er blevet forløst. Traumer kan derfor kun behandles ved hjælp af tilgange, hvor krop og følelser aktiveres på en måde, så de hændelser, der engang blev blokerede, kan blive udlevet. Samtaleterapi alene hjælper dermed ikke på traumer. Af den årsag har jeg valgt især at anvende tilgange, som kan forløse traumer, hvilket er centrail i den traumeinformerede tilgang. Dette er i modsætning til tilgange hvor man primært behandler symptomerne udelukkende via samtale.
Har man gemt svære ting væk i mange år, kan det kræve gradvis tilvænning igen at turde mærke sin krop og sine følelser. Hvis man går for hurtigt tilværks, kan man risikere retraumatisering, hvor man næsten genoplever samme ubehag som ved selve hændelsen/hændelserne. Derfor kan traumebehandling i nogle tilfælde kræve en del forberedelse. For at kunne arbejde med krop og følelser, er det nødvendigt at opleve tryghed og sikkerhed. Derfor kan du være sikker på at jeg altid vil møde dig på en måde, hvor du vil føle dig i trygge hænder. Ved den/de første samtaler hjælper jeg dig med at finde ud af, hvor dine symptomer kommer fra, og hvad der især trigger dem i nutiden. Jeg hjælper dig med at finde ud af hvilke metoder, der især vil være gavnlige for netop dig. Jeg vil møde dig med gennemsigtighed omkring metoder, så du hele tiden er forberedt på hvad vi arbejder med, hvordan og med hvilket formål.
Helt konkret vil jeg ved de første samtaler afdække dine symptomer, ønsker, erfaringer og ressourcer. På baggrund af dette vil jeg beslutte/planlægge, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig. Jeg vil især have fokus på “hvad der er sket med dig” i livet, siden du har de symptomer, som du præsenterer. Med mindre der er særlige forhold til stede (det kan der godt være), vil jeg altså som udgangspunkt ikke gå ud fra at dine udfordringer er medfødte, men derimod at de kommer fra noget der er sket med dig aktuelt eller gennem livet.
Hvis du vil sætte dig ind i de metoder jeg især anvender, når der er tale om traumer: https://www.emdr.dk/Hvad-er-EMDR (her finder du også en liste med relevant faglitteratur.
IFS (Internal Family Systems): https://ifs-institute.com